Baneforhold

En planets bane om Solen er en nµsten cirkelformet ellipse. Der er ikke den store forskel pσ st°rrelsen af ellipsens storakse og ellipsens lilleakse. En ellipse har i modsµtning til cirklen (et sµrligt tilfµlde af en ellipse) to brµndpunkter. Kepler's 1. lov.

En baneellipse har ligeledes to brµndpunkter, og Solen befinder sig i det ene. Det betyder, at en planets mindsteafstand nσs, nσr den passerer storaksens skµring med ellipsen i den ende af storaksen, hvor Solen har sin placering. Dette punkt kaldes Perihelium (det solnµrmeste punkt).

Den st°rste afstand mellem planeten og Solen opnσs ved skµringen mellem storaksen og ellipsen i den modsatte ende af figuren, det sσkaldte Aphelium (det solfjerneste punkt).

Forskellen mellem disse ekstreme vµrdier og middelafstanden kaldes ellipsens eksentricitet. Eksentriciteten kan ogsσ udtrykkes som storaksens lµngde divideret med lµngden af afstanden mellem de to centre.

I f°lge Keplers 2. lov overstryger en forbindelseslinie mellem planeten og Solen lige store arealer i lige store tidsrum. Det medf°rer rent geometrisk, at en planet i perihelium mσ have mere fart pσ end i aphelium for at denne lovmµssighed kan overholdes. Isacc Newton fastslog senere σrsagssammenhµngen, idet det er den stµrkere tyngdekraft fra Solen ved perihelium, der giver planeten en st°rre acceleration. Tyngdekraften fra Solen aftager med kvadratet pσ afstanden.

Hvis man har oplysning om en planetbanes middelafstand til Solen og banen eksentricitet, kan man let udregne den maksimale afstand (aphelium) og den minimale afstand til Solen (perihelium).

1) Afstanden til Solen ved Perihelium: Middelafstanden * (1-e)

2) Afstanden til Solen ved aphelium: Middelafstanden * (1+e)

Eksempel: